Hej med jer alle !!!!!

Nå, nu ved jeg ikke rigtig hvor jeg skal starte henne, for der er sket så meget.
Vi var blevet inviteret til at deltage i et oprydnings projekt for dykkere der hedder "Splash for trash"
Vi havde næsten alle 13 meldt os til. Vi ville få 2 dyk hver, hvor vi skulle samle affald op fra havets bund. Det var et super projekt med efterfølgende grillfest. Vi fik desværre bare en sms fredag aften (dagen før) at det kun var for advanced dykkere og det er desværre kun mig der er det. Så dykningen blev aflyst. Men vi går jo heller ikke glip af en god fest, så vi tog alle 13 med ud til grillfesten om aftenen. Tror ikke rigtig at de havde regnet med, at se så mange lyse, glade mennesker til deres fest. Der gik ikke lang tid før vi havde fået en masse lokal rom og fik sat gang i danse gulvet. Super sjov aften, men ikke så sjovt søndag morgen :-)

Så kom dagen endelig hvor jeg sendte Helle på arbejde alene, og jeg kunne køre i lufthavnen og hente Stine og Anders. Hun var ikke svær at spotte igennem ruden med hendes meget lyse hår. Det kilede helt i maven, da jeg så hende. Endelig noget der mindede om det derhjemme og en der kender mig helt igennem. Helle og jeg har det super sjovt og godt sammen, men det er bare ikke det sammen som ens tætte veninde hjemmefra.
Hun havde været 5 dage i Hong Kong og besøge hendes ven Anders, som har boet der i 3 år. Anders havde taget 4 dages ferie og var taget med til Filippinerne. De havde booket sig ind på et MEGET fint resort, ca.30 min fra Cebu city. Den gamle packpacker som altid har sat en dyd i at rejse så lang tid som muligt, og derfor altid har boet så billigt og primitivt som muligt, var i chok.
Det var helt vildt. Poolen var så stor at man kunne sejle i kajakker, og husene var bygget ud over vandet. Man kunne bare tage telefonen og ringe efter mad, når man var sulten osv. Det var ligesom på film. Der gik ca. 5-7 min. og så fik jeg også smag for luksus, hoppede i vandet og nød det fuldt ud.
Fredag var de begge 2 med Helle og jeg på arbejde. De gav begge udtryk for at det havde været spændende. Tror de fleste, inklusiv os selv, bliver lidt skræmte første gang man kommer med ud i de små slum gader og ser hvordan filippinerne rigtigt lever. Stine sagde også, at hun meget bedre kunne sætte sig ind i min hverdag, og syntes det må være super hårdt en gang imellem.
Vores liv er ikke så spændende og eksotisk som det lyder, når man siger at man er 6 mdr. på Filippinerne. Vi bor jo i en kedelig, klam storby med trafik-os og fattigdom over det hele.
Stine blev desværre syg et par dage, så vi kom ikke så meget ud som vi troede (vi har en bytur til gode), men vi hyggede alle 3 på resortet
Søndag sendte vi Anders tilbage, og så havde vi til fredag bare os 2 alene. Det havde vi begge 2 også brug for, så det var super dejligt. Vi fik hende lidt på benene igen, og tirsdag morgen tog vi en lokal bus til Maya, og derfra en lille båd over til øen Malapascua. Vi fandt en lille primitiv hytte til ingen penge, så nu var jeg på hjemmebane igen.
Der var ingen ting at lave, så vi var nødt til at slappe af og bare snakke og hygge. Det var helt perfekt.
Torsdag tog vi på en heldagstur med en båd. Vi troede det var en snorkling tur, hvor vi skulle grille frokost på båden og sejle ud på en øde bounty strand. Men da vi kom var det en dykkertur, hvor man selvfølgelig også kunne snorkle. Stine kiggede bare på mig og sagde ”Jeg ville aldrig kunne holde dig ud på sådan en båd, hvis du ikke skal dykke.” Jeg skulle ikke tænke i 2 sek. før jeg havde bestilt 2 dyk. Det er dejligt, når nogle kender en så godt (Stine dykker ikke).
Det var en super tur, solen var med os og vi gik op og ned af den mest fantastiske strand. Hvidt sand og lyseblåt vand. Vi samlede kæmpe muslingeskaller, som jeg har taget med tilbage til Cebu og kan bruge som skåle. Vi fandt kokosnødder, fik dem op så vi kunne spise dem osv. Det var bare en super dag. Vi var tilbage ved en 16.45 tiden og så begyndte vores meget mærkelige og meget lange tur tilbage til Cebu.
Ved ikke rigtig hvor jeg skal starte, men vi havde aftalt med en lokal fyr, at han kunne sejle os tilbage til Maya kl. 17.30, så vi kunne nå bussen kl.19. Båden var på størrelse med et badekar og motoren ville ikke starte, så det blev næsten helt mørkt før vi kom ad sted. Ud på det åbne hav i mørke, god vind, høje bølger, 2 små filli-mænd, en motor der gik ud undervejs, lyn i baggrunden og lille Stine og jeg som var gennemblødte af bølgerne, der sprøjtede ind over os.
Vi blev enige om, at vores mødre ikke ville være så stolte. Vi kom frem til Maya i tid til at nå bussen kl. 19. Der kom bare ikke nogen bus!!!!!! Den sidste bus var kørt kl.18. Den næste ville måske køre kl. 01 eller måske kl. 02. Jeg bliver sindssyg af filippiner-tider.
Nå, men der var jo ikke så meget andet at gøre end at vente. Vi snakkede med en lokal fyr, som sagde at det ikke var sikkert for sådan 2 lyse piger, at sidde på havnen om natten og vente. Vi skulle gå op til det store træ, hvor vi ville kunne finde rådhuset. Der skulle man vente, hvis man var strandet i Maya. Han ville også lige ringe til politiet for at fortælle vi var i byen (meget mærkeligt hi hi). Vi gik pænt derudaf og kunne hurtigt mærke, at de ikke var vant til lyse piger på den tid om aften. Vi fandt det lille mærkelige hus ved træet og opdagede, at det var en lille lokal politistation. Der er ca. 5-6 gamle mænd, som snakker meget dårligt engelsk. Der går lidt tid, før vi slapper af og finder ud af, at de er super søde og virkelig sætter en ære i at passe på os. De fandt 2 plastikbænke, hvis vi ville sove. Efter nogle timer gik strømmen og de gik straks på jagt efter et lille stearinlys til os. Efter 6 timer kommer der en bus og vi sover hele vejen hjem. Vi var i Cebu igen ved en 06 tiden.
Fredag skulle Stine desværre tilbage til Dk. Så vi var praktiske. Jeg fik klippet hende, hun fik kigget på min dårlige fod (super når ens fys. kommer ud til én) og så kørte vi i lufthavnen med hende.
Det var lidt hårdt at sige farvel. Brugte lige taxaturen på vej tilbage på, at tænke det hele igennem og så var det ellers bare tilbage til virkeligheden og det jeg nu har fået bygget op herude. Snakkede 3 timer med Skov på Skype da jeg kom hjem, det hjælper altid.

Undskyld det bliver så langt denne her gang, men lørdag var vi ude i et af de hårdeste fængsler på Filippinerne, hvor man er begyndt at bruge dans som terapi. Det var super mærkeligt, men meget underholdende, at se 1050 mordere og voldtægtsforbrydere i orange fangedragter danse macarena i fængselsgården. Vi kunne komme ned til dem bagefter og få taget billeder. Min første tanke var, at det var lige som aber i bur, at stå der og blive fotograferet sammen med dem. Men de var helt vilde og ville rigtig gerne have taget billeder. Men så skulle man jo også stå tæt på dem, hmm !!!!!

Nu skal i nok slippe for denne her gang :-)

Kys og knus til alle, fra jeres eventyrs prinsesse.

Hej igen

Jo, jeg har andet at lave end at sidde indenfor i aircon og skrive til jer. Men det er så småt ved at gå op for mig, hvor mange forskellige mennesker der læser det. Det er da super sødt af jer, at i gider at følge med i mit lille eventyr.

Så skete det, HJÆLP!!!!! Vi er blevet invaderet af danskere. Her i vores lille hyggelige såkaldte hjem. Der er kommet et hold lærestuderende fra Århus på 6 -4 piger og 2 drenge. De skal være her i 3 måneder.
Først var det lidt overvældende, at komme hjem fra arbejde og der så sidder så mange ude i vores fællesområde. Men nu er det meget hyggeligt med lidt nyt input. Det bedste er, at der er kommet lidt flere drenge, både for Jesper (og mig) og for stemningen.
Man får altså bare det bedste socialmiljø, når man blander kønnene. Drengene er også friske på havregryn, skummetmælk og træning, så det er jo lige noget der passer lille frk. Tinggaard.
Det er ikke fordi der er gået sundhedsflip i den, men det er bare dejligt at man kan leve lidt som man plejer at gøre derhjemme. Det bliver da også hyggeligt, at have nogle at tage til træning med. Hvis de altså kan følge med mig. Det går pænt fremad med overarmene og så får jeg 2 måneders gratis træning hvis jeg melder 2 nye ind. Hi Hi smart ikke?

På arbejdet går det fremad og jeg bliver mere og mere glad for det og ungerne. Vi er så småt begyndt at se fremskridt, både hos de voksne og børnene. Børnene er ved at forstå, hvad for nogle regler og grænser vi prøver at sætte for dem og mange af dem er også ved at havde luret, at man kan blive trøstet og putte hos os. Det er tit, hvis de er ved at slå eller tage noget legetøj fra en anden, at de lige kigger over på os for at se om vi ser det. Eller hvis vi siger nej, at de forstår at vi mener det. Det er rigtigt dejligt og gør at man får lyst til at tage afsted om morgenen.
Vi har også observeret, at nogle af de voksne leger mere med børnene og prøver at efterligne nogle af de ting vi gør med dem. Den anden dag kom sandalen lige af igen og op i hånden, som blev hævet højt op over hovedet, så man lige kan sende den ned mod et lille barn. Jeg kiggede hurtigt over på min filippinske kollega og kiggede meget. Så smilte og grinede hun lidt, som om hun ikke mente det, og satte sandalen tilbage på foden. De ved godt, at vi er forarget over at de slår og truer dem, og hun virkede også som om hun blev flov.
Jeg kæmper også med at få smigret nogle af de store drenge på 4-5 år, lidt ud af ”buret” de sidder i. Så de kan få brændt lidt krudt af. Vi løber, hopper, hinker, fjoller osv. Op og ned af gangen. Tro ikke rigtigt vi må, men ungerne elsker det og griner over hele hovedet, imens jeg kampsveder og er helt gennemblødt. Der er ikke noget luft eller aircon derinde. Men det er det hele værd.

Det var helligdag i tirsdags, så mandag aften var vi inviteret til en lille fest hos nogle danske tandplejere, der bor 5 min fra os og som skal være her i 1 mdr. Tror vi alle trængte til at der skulle ske lidt. Så drengene lagde ud med at gå i bad og tage pænt tøj på. Så var stilen lagt og vi var nødt til at gå ind og tage en dut i håret og lidt mascara på. Det var nu meget dejligt at ligne lidt sig selv igen.
Så gik der ellers øl og fest i den, det var super hyggeligt.

På mandag er der Borrevejle derhjemme. Kan godt mærke at det er underligt, at vi ikke skal med.
Kan ikke lige helt forstå, at de kan få det til at fungere uden mig. Det er nok sundt at opdage og så er der jo plads, til at andre kan få lov. Selv om det piner mig hi hi.
Håber bare at der er nogle der optager showtime, så jeg kan se det jeg selv har lavet til dem.
Vi har lige fået en mail om at Anette, vores udlandspraktik-koordinator fra skolen, har fået bevilget penge til at komme og besøge os og se de forskellige steder, man kan komme i praktik i herude.
Syntes det kunne være super hyggeligt at vise hende lidt rundt, lige indtil i går da vi lå med tømmermænd og hyggede og vi fik en mail, om at hun gerne vil have vi forbereder nogle forskellige opgaver til hun kommer. Åhhhh nej, nu skal vi også til at lave noget! Øv bøv, nu var det lige så hyggeligt.

Savner min gymnastik derhjemme og alle de kager på pi mix :o)

Hav det dejligt alle sammen, prinsessen

Så er vi tilbage efter ferien.

Vi besluttede for noget tid siden, at det ville være rart med noget at se frem til, nu når vi alle knokler sådan på arbejdet. Så vi tog alle 7 fri fra torsdag til søndag og tog til Bohol her i sidste weekend.
Vi stod tidligt op torsdag morgen og tog færgen fra Cebu til Bohol. Derfra tog vi en tricycle (som er en gammel knallert med en lille sidevogn, som man kan sidde 2 i, plus en bag på ham der kører) til Panglao hvor Alona Beach ligger. Det er en ok hvid sandstrand, med få hytter og lidt hoteller.
Vi er 7 meget forskellige mennesker, med 7 forskellige behov. Tror godt vi vidste det hjemmefra, så vi havde snakket om, at det var ok hvis ikke alle ville det samme.
Vi var 5 der fandt 2 små primitive hytter ned til vandet. Der var det, der skal være: 2 senge, lidt vand og et wc. De var også billige, så det var lige noget der passede til den gamle backpacker:-)
De 2 sidste fandt et hotel med aircon og varmt vand.
Resten af torsdagen og til og med lørdag eftermiddag, hyggede vi bare med afslapning, læsning, badning, meget sol, grillmad om aften og drinks. Det var super dejligt.
Lørdag tog vi til Bohol igen, og brugte resten af dagen på at få vores store sightseeingtur planlagt.
Vi stod op kl. 03.30, for at nå at se Chocolate Hills ved solopgang og det var det hele værd. Det er et naturfænomen ud over det normale. Det er en masse bakketoppe, som havet har lavet. Derfra kørte vi ud til et vandfald og badede i det. Tom Cruise kom aldrig rigtigt, jeg ventede ellers på ham. Men det var super sjovt alligevel og meget koldt. Så skulle vi på søndagsmarked og derfra ud i en naturpark, for at se en af verdens mindste aber. Så var det vist også bare med, at komme ned til havnen og hjem igen. Det er dejligt at have fornemmelsen af, at Cebu er vores hjem og at vi savnede vores lille værelse.

Det var en super dejlig tur, men tror også vi fandt ud af at vi nok ikke skal 7 afsted igen.
Det går rigtigt godt med Helle og jeg. Vi er gode til at få snakket sammen, og give hinanden plads til at være forskellige, eller hvis man har behov for at være alene.
Hun er sgu ved at være helt sej, tager tingene mere afslappet, spiser fra gadekøkkener osv…

Ja, som de fleste nok at se eller læst sig til, er jeg en af de heldigste prinsesser. Går kun og tæller dage, til at Stine kommer på besøg her d. 18/9. Glæder mig helt vildt til at se hende igen og til at vise hende mit ”nye” hjem.
Julie fra Singapore og hele hendes søde familie kommer til oktober. Det er et par år siden jeg har set lille Carla, så det bliver dejligt.
Og ja, ved godt at jeg er super heldig, men selveste hr. Skovgaard kommer i november. Det bliver så dejligt at se ham igen. Hvor heldig kan man være, at ens kæreste kommer på besøg i 14 dage midt i hans bachelor.
Så bliver det december, hvor vi skal julehygge. Vi bliver vist mange danskere til juleaften, så det skal nok gå (siger jeg nu hi hi). Januar har vi vist nok fri i, til at rejse rundt og så hjem til Dk, så jeg kan komme sydpå og stå på ski. JA JA, det skal sgu nok gå, det her jeg har rodet mig ud i :-)

Knus til jer alle derhjemme, prinsessen