Hej og glædelig jul allesammen.

1000-tak for jeres søde mail, her i den lidt svære juletid. Det har været dejligt at høre lidt hjemme fra.

Nå, men efter Martin tog hjem, havde Helle og jeg 14 dage tilbage på arbejdet. Det var dejligt at komme ned til alle ungerne igen. Det var tydeligt at se de havde savnet os og omvendt.

Pga. julen og vores rejseplaner, var vores sidste arbejdsdag den 12/12.

Det var meget specielt og vi var tydeligt mere påvirkede end vi selv havde regnet med.

Vi tog med Frank til feeding, som vi har haft gjort alle dage de sidste 6 mdr. Vi fik ham til at fortælle på filippinsk, at det var vores sidste dag, og at vi ikke ville komme tilbage igen.

De er så små så ikke alle forstod det. Vi sang hjulene på bussen, for sidste gang og alle ungerne sang med (nu kan næsten alle den på dansk, det er så sjovt at høre). Vi havde købt nogle små slik poste til dem. Da det hele var færdigt og vi skulle til at gå, begynde nogle at børnene at græde. Det var super hårdt og Helle og jeg gjorde alt få ikke at kigge på hinanden, for begge vores øjne var helt blanke og tårerne pressede på. Vi fik sagt farvel og fik et lille kort af en af de store drenge og hans familie. Da vi kom ud i bilen løb tårene ned af kinderne på os begge, vi kiggede bare ude af vinduet uden at sige noget.

Hjemme i daycare-centeret fik vi også lavet en god danske pædagogisk rundkreds, fik forklaret dem at vi havde været glade for at være her og at det var vores sidste dag. Der er de også små så de gik mest op i kagen vi havde medJ

Det var også helt ok, vi fik meget ros af vores filippiske kollegaer og sister Ann der har stedet. De har sagt i flere mdr. om vi ikke kan blive lidt længere. Vi har forklaret dem at vores forældre og familie savner os og omvendt, så vi er nødt til at tage hjem.

Jeg var meget rastløs i de kommende dage, alle havde haft rejseplaner pånær mig, og alle aflyste dem af forskellige årsager. Der var lang tid til jul og jeg havde det som en løve i et bur. Skulle jeg bare gå her hjemme på Grillen, savne D.K og vente på at det skulle blive jul?

Jeg fik en mail fra en gammel veninde om at hende og en ven var kommet til Filippinerne for at rejse lidt rundt nord på. Der gik ikke særlig lang tid før jeg havde bestilt en billet til Manila, og uden at have penge til det, rejste jeg op og mødtes med dem.

De var rimelige åbne for hvor turen skulle gå hen, så jeg var hurtig og foreslog Apo rev som ligger ved Mindoro. Det skulle være toppen af poppen af dykkerområder på hele Fili-land. Jeg har snakket om det dyk sted lige siden jeg tro hjemmefra, og alle havde sagt til mig, at det skulle jeg glemme alt om.

Det er et teknisk og svært dyk og ligge midt ude i ingenting.

Dorthe og Lars var friske og vi tog afsted. Vi tog ud på en lille ø tæt på Apo. Vi skulle lave et prøvedyk der for at de kunne se om vi kunne komme med. Vi boede der i 4 dag. Det var super hyggeligt sted og dejligt at se hende og vi havde nogle fantastiske dage.

VI KOMMER UD PÅ APO JUBII -det var så fedt. Vi lavede 3 dyk, det var som et kæmpe akvarium, en sigtbarhed på 25meter, kæmpe store fisk, små fisk i alle farver, tun, Baracuda, skildpadder og hajer. En på over 2meter som kom meget tæt på mig J.

Efter nogle dage tog vi op til Manila igen, Dorthe og Lars skulle videre til Boracay. Der skal jeg holde nytår med alle de andre så jeg tog ikke med. Jeg blev 2 dage i Manila og besøgte en pige fra min parallelklasse fra seminariet, som er i praktik deroppe.

Da kom jeg lige pludselig i tanke om, at jeg ikke havde nogen flybillet tilbage til Cebu og priserne stig i takt med at julen nærmede sig. Jeg tog ud i lufthavnen og ventede på, at der var en billet jeg kunne betale og rejste hjem til de andre igen.

Selvom jeg mødtes med nogen, kunne jeg godt mærke at det var min lille tur, og jeg var stolt og glad for at jeg var taget af sted så impulsivt.

Så kom julen, som vi alle havde ventet på og snakket om lige siden vi kom i august.

Jeg har så en anden veninde som også hedder Dorthe, der rejser rundt i Asien i 3 mdr. som kom for at holde jul med os + at Helle og Jesper også har danske gæster på besøg, så lige pludselig var vi en god lille flok til at holde jul sammen. Vi handlede og handlede hele den 22. og 23.

Den 23. lillejuleaften spiste vi allesammen risengrød, drak gløgg, klippede julepynt, og pyntede vores lille plastiktræ -det var så hyggeligt.

Den 24. juleaften stod Dorthe og jeg tidligt op, jeg kogte fond til sovsen og hun kogte risengrød. Vi har fået en masse danske ting med fra DK her de sidste par gange folk har haft besøg hjemmefra, så det var helt perfekt.

Midt på dagen skulle frk. Tinggaard selvfølgelig op og træne, det er meget vigtig at huske at få løbet en tur juleaften. Manglede godt nok min far ved min side, men det var dejligt og nok min måde til at komme lidt væk fra alle, og være alene med mine tanker.

Jeg havde selvfølgelig sat mig på at lave julemaden, pånær kødet som vi havde bestilt udefra. Jeg skulle for første gang lave julemad til 10 personer uden min søster og far. Jeg var lidt nervøs, men det gik over alt forventning. I kan godt begge 2 (far og søster) være stolte af jeres lille elev, for det smagte så godt og dansk, at vi selvfølgelig allesammen fik ondt i maven, fordi vi spiste for meget.

Filippinerne holder jul den 25 men går i kirke kl. 22 den 24, så det skulle vi også prøve. Katolsk julemesse ovenpå god mad og lidt for meget rødvin hmmm !!!! men det var sjovt at opleve og hyggeligt.

Vi dansede om vores fine lille træ og delte de få gaver ud der var, det var en meget hyggelig aften og føltes som rigtig jul. Vi havde allesammen snakket med vores familier i løbet af dagen. Men vi var alle enige om at det havde været en dejlig aften som man altid vil huske på.

Den 26. holdte vi stor julefrokost med alt hvad der til hører af smuglervarer fra DK og hvad vi nu havde kunnet støve op herude.

Vi fik sild, tunmousse, markrel, fiskefilet, deller, leverpostej, rødkål, snaps, ost, ris alàmande, konfekt og dansk slik. Vi hyggede hele dagen, spillede terning spil med pakker og alt var som det skulle være.

Selv om julen er en familie tid og jo jeg savnede jer allesammen, så var det en god og hyggelig jul, jeg altid vil tænke tilbage på. Julemad, plastiktræ, snaps og 30 grader er bare en underlig ting :)

Nå, her den 30/12 stikker jeg af til Boracay, som er en lille fest ø med hvide strande for at holde nytår og blive mere brun end jeg allerede er hi hi. Jeg har fået kontakt til en gut derovre der kan lære mig at kitesurfning, så det glæder jeg meget til.

Derefter tager jeg til Donsol for at finde mine hvalhajer, der er sæson for at se dem i februar, så jeg har bevist ventet så længe som muligt og så tæt på afrejse hjem til Danmark med at se dem. Nu håber jeg bare på jeg er heldig :)

Ved ikke om jeg få skrevet så meget mere, før jeg kommer her tilbage den 14-15 januar, men hav det godt til vi snart ses igen og MEGET snart der hjemme JUBIIIII

Jeg har optaget en lille julefilm juleaften som jeg har lagt ud på:

http://video.google.com/videosearch?q=juleaften_paa_grillen&emb=0&aq=f# 

hvis det link ikke virker kan i gå ind på:

www.video.google.com  og søge på: Juleaften_ paa_Grillen

Glædelig jul og godt nytår, prinsessen

Hej, hej og glædelig december

 

Nå hvor skal jeg starte!!!! Jeg har lagt lidt billeder ud fra en dag i november hvor vi havde vores kollegaer fra arbejde hjemme til frikadeller og kold kartoffelsalat. Det var super hyggeligt. 

Der er også lidt billeder fra vores afskedsfest, som vi holder før alle tager ud og rejser eller dem der ”kun” skal være her i 3 mdr. skal hjem.

 

Men efter at have ventet spændt og glædet mig, blev det endelig den 18/11 hvor jeg skulle i lufthavnen for at hente Martin, hmm Ja lad os kalde ham det her :)

Jeg havde svært ved at sove natten op til og vågnede også op med sommerfugle i marven. Vi har været rigtig gode til at snakke sammen de sidste 4 mdr. men det er altid noget andet at skulle ses. Bare vi nu kunne finde hinanden igen.

Han var selvfølgelig den sidste der kom ud og jeg var lidt nervøs for at de havde glemt ham i DK. men da manden er 191 var jeg ikke i tvivl da ham endelig kom ud, sammen med alle de små filippinere.

Det var super dejligt at se ham igen, og jeg kunne se og mærke at han også havde været spændt.

Vi tog en taxa hjem til Grillen, det er en tur på 25 min og det var lige præcist det, det tog før at alt var som om jeg lige var taget hjemmefra i sidste uge. Vi snakkede og snakkede lige til jeg 13 dage efter kørte den anden vej tilbage til lufthavnen med ham.

 

Det har været en super ferie og super dejligt at vise ham min hverdag, jeg havde taget fri fra arbejde alle dagene. Vi var i Cebu tirsdag og onsdag, hvor han var med mig på arbejde, for at se hvad jeg laver. Det var super at få en med faglige øjne til at se, hvad vi har at gøre godt med, og det var dejligt at få at vide at man helt klart er på rette spor, og gør det godt. Ved godt han skal sige noget pænt, men tror faktisk han syntes jeg var dygtig hi hi.

Torsdag morgen fløj vi til Busuanga, en lille ø nord for Palawan. Vi havde 8 dage til at rejse rundt

De 2 garvede gamle globetrottere havde selvfølgelig valgt den sværeste ø at udfordre. Vi startede i Coron på Busuanga hvor vi var torsdag og fredag. Vi skulle ud og dykke på gamle skibsvrag fra 1940’erne. Martin tog sit dykkerbevis sidste år, han har Open water med 4 dyk og en max dybde på 18meter. Han har ikke været i vandet i et år og på vores første dyk smider de så ned på et skibsvrag på 36meters dybde. Det var super fedt og han klarede det rigtigt godt. Vi havde 3 dyk den dag, de 2 andre på ca. 26-28meter, så vi var langt nede. Vi fik lov til at dykke ind i selvet skibet og svømme rundt i mørket med lommelygter, var super fedt og spændende. Man kunne sagtens se at det var nogle gamle krigsskibe.

Lørdag morgen tog vi med en lokal færge eller en stor båd var det vist til El Nido på Palawan. Vi sejlede fra kl. 10 til 19.  Det var en dejlig tur med masser af sol og smukke omgivelser.

Vi fandt en lille hytte på stranden og blev der indtil onsdag. Det var en super smuk strand hvor vi slappede af med ø hop (snorkling, øde hvide strande, hygge, og så solnedgang fra båden) og en dykkerdag mere. Vi sad om aftenen og spiste i vandkanten på små hyggelige resturanter, kun oplyst at fakler og med livemusik. Hmmm ???  ikke helt dårligt :)

Onsdag morgen tog vi en minivan, på de mest hullede og umulige veje et par timer sydpå, vi blev sat af i et lille kryds i noget der ikke rigtigt var en by. Der var en vej med et skilt hvor der stod Barton 22 km. Barton var vores næste mål, så det var perfekt med kun 22km. MEN !!!  nu er vi jo i fili-land og Palawan er kendt for at være svær at komme rundt på pga. dårlige veje og det må man vist sige, var det der ventede os. Den eneste mulighed vi havde var at op hoppe op bag på 2 lokales motorcykler med oppakning, og så var det bare derudaf. Vejen var en opkørt meget våd mudderet vej. Vi måtte stå af flere gange for at gå, fordi vi sad fast. For lige at sætte prikken over i’et, åbnede himlen sig i en ordentlig monsun regn. Vi sad der på vej gennem junglen med et kæmpe stort smil på og bare syntes det var alt for fedt. Vi var gennemblødte, godt mudrede til, og havde lidt ondt i røven 2 timer senere, da vi kommer frem til den smukkeste strand vi og jeg har set indtil videre.

Vi hev en 20'er mere op af lommen og fik en super dejlig og REN hytte i første række. Vi havde helt klart fortjent det.

Vi smed alt hvad vi havde og bevægede os ud på et 2 times trek igennem junglen til et vandfald. Vi farede lidt vild og fik begge 2 fornøjelsen af besøg af et par igler.

Torsdag morgen satte vi tempoet lidt op for at nå at se alt det vi gerne ville, så vi måtte lidt til lommerne og betalte en bådmand for a sejle os til Sabang for at spare tid. Det var nu også en dejlig tur og så kunne vi få tørret vores våde tøj. Lidt overlegent at hyre en båd i 2 timer for at tørre tøj, men sådan er det når Skov og frk. Tinggaard giver den gas hi hi.

Vi kom til Sabang torsdag formiddag fandt en billig ikke så pæn hytte, men der var en super stemning på stedet.

Sabang er kendt for a havde verdens længste underjordiske flod. Den er med i top på skalaen af verdens nye 7 vidundere. Man kan gå ud til den, et jungle trek på ca. 1.1/2 time eller sejle derud på 15 min. Vi gik selvfølgelig og så små aber på vores vej. Det var en god tur selv om vi havde lidt travlt for at kunne nå tilbage inden det blev mørkt.

Da vi kom tilbage hoppede vi i vandet, hvor der var kæmpe bølger og vi knoklede derudaf for at surfe på bølgen ind. Jeg var hele tiden ved at drukne fordi jeg kom til at grine så meget at jeg slugte alt vandet.

Fredag morgen tog vi en lokal jeepney til Puerto Princesa hvor vi skulle flyve hjem fra. Det tog ca. 3 timer med alle over på hinanden, gamle som små, ris sække, tømmer, osv. Tror kun vi manglede en gris eller en hane. Vi var tilbage i Cebu fredag aften ved en 19 tiden og kørte direkte over i centeret med vores meget lugtende og beskidte tøj. (stakkels vaskepiger, jeg tror jeg skylder dem en omgang kage)

Vi havde lørdag og søndag indtil Martin skulle flyve hjem ved en 18-tiden søndag aften her i Cebu. Det var en super dejlig weekend, hvor vi bare hyggede og fik købt en masse par sko, så den kære mand har lidt at tage på fødderne uden at få våde tær.

 

Det var lidt hårdt at sende ham hjem igen, men jeg har jo kun 1mdr. og 20 dage tilbage så det er lige til at overskue. Kan godt mærke jeg har været lidt stille her de sidste par dage, men det har jeg jo prøvet før. Det er bare op på hesten, ned og træne og passe sin arbejde så går tiden hurtigt.

Vi er jo også i fuld gang med at julehygge her ude, så det skal nok gå.

 Jeg er jo den heldige vinder af at have så sød en kæreste og veninde som er gået sammen om at lave en pakkekalender til mig, som nu fylder hele den ende bagvæg. 24 dejlige pakker til mig, ikke dårligt. STOR tak til jer begge 2, jeg er nu heldig at have jer i mit liv :)

  

 Ved godt den blev meget kærestet og lang denne her gang, men det er nu det der har fyldt lidt her på det sidste. Håber i kan holde det ud. Ja jeg er ved at blive voksen og er nok meget forelsket.

 

Kæmpe juleknus til alle, Prinsessen.