Hej, hej og glædelig december

 

Nå hvor skal jeg starte!!!! Jeg har lagt lidt billeder ud fra en dag i november hvor vi havde vores kollegaer fra arbejde hjemme til frikadeller og kold kartoffelsalat. Det var super hyggeligt. 

Der er også lidt billeder fra vores afskedsfest, som vi holder før alle tager ud og rejser eller dem der ”kun” skal være her i 3 mdr. skal hjem.

 

Men efter at have ventet spændt og glædet mig, blev det endelig den 18/11 hvor jeg skulle i lufthavnen for at hente Martin, hmm Ja lad os kalde ham det her :)

Jeg havde svært ved at sove natten op til og vågnede også op med sommerfugle i marven. Vi har været rigtig gode til at snakke sammen de sidste 4 mdr. men det er altid noget andet at skulle ses. Bare vi nu kunne finde hinanden igen.

Han var selvfølgelig den sidste der kom ud og jeg var lidt nervøs for at de havde glemt ham i DK. men da manden er 191 var jeg ikke i tvivl da ham endelig kom ud, sammen med alle de små filippinere.

Det var super dejligt at se ham igen, og jeg kunne se og mærke at han også havde været spændt.

Vi tog en taxa hjem til Grillen, det er en tur på 25 min og det var lige præcist det, det tog før at alt var som om jeg lige var taget hjemmefra i sidste uge. Vi snakkede og snakkede lige til jeg 13 dage efter kørte den anden vej tilbage til lufthavnen med ham.

 

Det har været en super ferie og super dejligt at vise ham min hverdag, jeg havde taget fri fra arbejde alle dagene. Vi var i Cebu tirsdag og onsdag, hvor han var med mig på arbejde, for at se hvad jeg laver. Det var super at få en med faglige øjne til at se, hvad vi har at gøre godt med, og det var dejligt at få at vide at man helt klart er på rette spor, og gør det godt. Ved godt han skal sige noget pænt, men tror faktisk han syntes jeg var dygtig hi hi.

Torsdag morgen fløj vi til Busuanga, en lille ø nord for Palawan. Vi havde 8 dage til at rejse rundt

De 2 garvede gamle globetrottere havde selvfølgelig valgt den sværeste ø at udfordre. Vi startede i Coron på Busuanga hvor vi var torsdag og fredag. Vi skulle ud og dykke på gamle skibsvrag fra 1940’erne. Martin tog sit dykkerbevis sidste år, han har Open water med 4 dyk og en max dybde på 18meter. Han har ikke været i vandet i et år og på vores første dyk smider de så ned på et skibsvrag på 36meters dybde. Det var super fedt og han klarede det rigtigt godt. Vi havde 3 dyk den dag, de 2 andre på ca. 26-28meter, så vi var langt nede. Vi fik lov til at dykke ind i selvet skibet og svømme rundt i mørket med lommelygter, var super fedt og spændende. Man kunne sagtens se at det var nogle gamle krigsskibe.

Lørdag morgen tog vi med en lokal færge eller en stor båd var det vist til El Nido på Palawan. Vi sejlede fra kl. 10 til 19.  Det var en dejlig tur med masser af sol og smukke omgivelser.

Vi fandt en lille hytte på stranden og blev der indtil onsdag. Det var en super smuk strand hvor vi slappede af med ø hop (snorkling, øde hvide strande, hygge, og så solnedgang fra båden) og en dykkerdag mere. Vi sad om aftenen og spiste i vandkanten på små hyggelige resturanter, kun oplyst at fakler og med livemusik. Hmmm ???  ikke helt dårligt :)

Onsdag morgen tog vi en minivan, på de mest hullede og umulige veje et par timer sydpå, vi blev sat af i et lille kryds i noget der ikke rigtigt var en by. Der var en vej med et skilt hvor der stod Barton 22 km. Barton var vores næste mål, så det var perfekt med kun 22km. MEN !!!  nu er vi jo i fili-land og Palawan er kendt for at være svær at komme rundt på pga. dårlige veje og det må man vist sige, var det der ventede os. Den eneste mulighed vi havde var at op hoppe op bag på 2 lokales motorcykler med oppakning, og så var det bare derudaf. Vejen var en opkørt meget våd mudderet vej. Vi måtte stå af flere gange for at gå, fordi vi sad fast. For lige at sætte prikken over i’et, åbnede himlen sig i en ordentlig monsun regn. Vi sad der på vej gennem junglen med et kæmpe stort smil på og bare syntes det var alt for fedt. Vi var gennemblødte, godt mudrede til, og havde lidt ondt i røven 2 timer senere, da vi kommer frem til den smukkeste strand vi og jeg har set indtil videre.

Vi hev en 20'er mere op af lommen og fik en super dejlig og REN hytte i første række. Vi havde helt klart fortjent det.

Vi smed alt hvad vi havde og bevægede os ud på et 2 times trek igennem junglen til et vandfald. Vi farede lidt vild og fik begge 2 fornøjelsen af besøg af et par igler.

Torsdag morgen satte vi tempoet lidt op for at nå at se alt det vi gerne ville, så vi måtte lidt til lommerne og betalte en bådmand for a sejle os til Sabang for at spare tid. Det var nu også en dejlig tur og så kunne vi få tørret vores våde tøj. Lidt overlegent at hyre en båd i 2 timer for at tørre tøj, men sådan er det når Skov og frk. Tinggaard giver den gas hi hi.

Vi kom til Sabang torsdag formiddag fandt en billig ikke så pæn hytte, men der var en super stemning på stedet.

Sabang er kendt for a havde verdens længste underjordiske flod. Den er med i top på skalaen af verdens nye 7 vidundere. Man kan gå ud til den, et jungle trek på ca. 1.1/2 time eller sejle derud på 15 min. Vi gik selvfølgelig og så små aber på vores vej. Det var en god tur selv om vi havde lidt travlt for at kunne nå tilbage inden det blev mørkt.

Da vi kom tilbage hoppede vi i vandet, hvor der var kæmpe bølger og vi knoklede derudaf for at surfe på bølgen ind. Jeg var hele tiden ved at drukne fordi jeg kom til at grine så meget at jeg slugte alt vandet.

Fredag morgen tog vi en lokal jeepney til Puerto Princesa hvor vi skulle flyve hjem fra. Det tog ca. 3 timer med alle over på hinanden, gamle som små, ris sække, tømmer, osv. Tror kun vi manglede en gris eller en hane. Vi var tilbage i Cebu fredag aften ved en 19 tiden og kørte direkte over i centeret med vores meget lugtende og beskidte tøj. (stakkels vaskepiger, jeg tror jeg skylder dem en omgang kage)

Vi havde lørdag og søndag indtil Martin skulle flyve hjem ved en 18-tiden søndag aften her i Cebu. Det var en super dejlig weekend, hvor vi bare hyggede og fik købt en masse par sko, så den kære mand har lidt at tage på fødderne uden at få våde tær.

 

Det var lidt hårdt at sende ham hjem igen, men jeg har jo kun 1mdr. og 20 dage tilbage så det er lige til at overskue. Kan godt mærke jeg har været lidt stille her de sidste par dage, men det har jeg jo prøvet før. Det er bare op på hesten, ned og træne og passe sin arbejde så går tiden hurtigt.

Vi er jo også i fuld gang med at julehygge her ude, så det skal nok gå.

 Jeg er jo den heldige vinder af at have så sød en kæreste og veninde som er gået sammen om at lave en pakkekalender til mig, som nu fylder hele den ende bagvæg. 24 dejlige pakker til mig, ikke dårligt. STOR tak til jer begge 2, jeg er nu heldig at have jer i mit liv :)

  

 Ved godt den blev meget kærestet og lang denne her gang, men det er nu det der har fyldt lidt her på det sidste. Håber i kan holde det ud. Ja jeg er ved at blive voksen og er nok meget forelsket.

 

Kæmpe juleknus til alle, Prinsessen.