Hej Hej, så er det ved at være nu

Jeg er kommet tilbage Cebu for lige at bruge de sidste 4 dag på at runde det hele af.

Vi tog jo allesammen i forskellige hold til Boracay for at holde nytår og ligge på stranden her til sidst. Vi havde for længe siden bestilt et hotelværelse og købt flybilletter. Det er meget normalt for rejsende og filippinerne selv, at tage derover og fejre nytår.
I gennem de sidste 6mdr. har jeg fået rejst en hel del, men har ikke mødt særlig mange turister og andre lyse mennesker før nu. Fik nærmest et chok da vi kom frem, man er nærmest blevet helt menneskesky. Nu når man har været væk fra civilisation.
Vi havde jo bestilt hotel i september, da vi ikke havde været her så længe og opsparingen stadigvæk var god. Vi havde bare snakket om, at nu var det nytår og vi skulle have et ordentligt sted at bo. Især hvis vi skulle ligge 3 på samme værelse og have tømmermænd d.1/1 så skulle toilettet skulle kunne skylle.
jeg fik et chok da vi kom frem. Det var et kæmpe stort, meget fint hotel med himmelseng og velkomstdrinks. Jeg skal jo altid være besværlig, så jeg syntes det var alt for fint, og jeg havde slet ikke råd eller behov for at bo sådan. Men vi havde også kun 3 dage dér, og så var det ud at finde et normalt sted at bo med koldt bad, kakkerlakker, og ingen air con.

Boracay er en lille fest ø med en lang hvid strand og resorts derudaf. Så hvis man ikke kan ligge på stranden eller spise er der ikke så meget andet af lave.
Det var et perfekt sted at holde nytår. Øen var levende og der var fest og farver over det hele.
Vi mødtes med 3 piger fra vores skole, som er i praktik i Manila og spiste med dem. Vi var 10 piger og lille Kasper (en af pigernes kærester fra DK.) Det var en perfekt aften.
Men så kom alle de lange og kedelige dage hvor frk. Tinggaard skal lære at slappe af og læse en bog. Jeg gider godt ligge lidt på stranden, men vejret var ikke lige med os.
Jeg havde heldigvis hjemmefra (Cebu) fået kontakt med en fyr, som bor der og som kitesurfer.
Jeg begyndte allerede sidste sommer i dk. at snakke om det, og stod på venteliste til et kursus. Så nu var muligheden der endelig. Jeg tog et helt kursus på 3 dage, så jeg selv kan surfe når jeg kommer hjem. Det var sindssygt., Jeg syntes selv jeg snart har prøvet rigtigt meget forskelligt sport med adrenalin, men det her fik jeg meget respekt for. Den kastede mig jo rundt uden jeg kunne styre den, og nogle gange alt for tæt på stranden. Det er så farligt når vinden tager fat i skærmen, hiver en flere meter op i luften og kaster en meget hårdt ned i vandet igen. Er man så for tæt på land, gør det alt for ondt at lande.
Lille stædige mig kæmpe videre og fik lært at styre den og min ”lærer” fik vist mig nødbremsen. Den sidste dag fik jeg board på og kom op og så, det var så fedt og jeg skal helt sikkert prøve det igen.

Den 9/1 tog Julie og jeg til Manila og mødtes med en af hendes veninder fra Dk. Vi 3 tog videre samme aften med natbussen til Lagaspi. Det var ved at være sidst på turen, så vi må spare der hvor vi kunne. Vi syntes selv, at det var så smart at spare en overnatning og flytte os samtidigt.
Natbusser er bare ”undskyld mig” en lorte måde at rejse på, havde lykkeligt glemt alt om det.
– 10 grader, alt for lidt plads og mærkelige mennesker der snorker og prutter samtidigt. Vi kom endelig frem efter 12 timer og tog direkte videre med van til Donsol.
Donsol er stedet for at se hvalhajer, De flytter sig hele tiden hvor efter der er plankton i vandet.
Fra februar til april svømmer de gennem Donsol området.
I et ½ år har jeg ikke snakket om andet, og har flere gange været på vej afsted. Men det er i februar, at der var størst chance for at se dem. Så jeg har bevidst ventet til, så tæt på afrejsedatoen som muligt med at se dem.
Nu har jeg 30 dyk, har set rigtig mange fantastiske ting, skildpadder, store ”almindelige” hajer osv. MEN jeg manglede at se en hvalhaj.
Vi stod tidligt op og fik en båd sammen med 4 andre danskere, vi havde mødt på vores tur. Man må ikke dykke med dem pga. noget WHO og fredning, så vi skulle snorkle. Lige pludselig efter 8 min på vandet råber spotteren go go go. Der var ingen af os, der var klar eller vidste hvad vi skulle gøre, så alle 7 af med tøjet, på med masken og hoppe i, i en kæmpe bunke ovenpå hinanden. Vi svømmede forvirrede rundt uden at se noget.
Op i båden igen og efter 4 min blev der råbt go igen, og da jeg fik kigget ned under mig kom en kæmpe hvalhaj svømmende lige så stille og roligt forbi mig. Den var ca. 9 meter og kæmpe stor. Jeg svømmede stille og roligt lige ved siden af dens hoved i 10-15 min. Den var bare en arms længde fra mig. Det var en kæmpe oplevelse. Vi var i vandet 9 gange den dag og svømmede sammen med dem, men vi så ”kun” 4 forskellige.

Dagen efter tog vi tilbage til Lagaspi for at bestige en aktiv vulkan. Man kan komme op i 2300 meters høje, hvorfra man kan se den glødende lava. Det er et lidt hårdt og teknisk trek, så jeg glædede mig rigtigt meget.
Sidst den var i udbrud var i '06 og der døde der 70. Lige nu er den er på level 2 nu ud af 5.
Vi startede kl. 05 og gik derudaf. Efter 5 min begyndte det at regne. Vi gik op til camp 1 i 900meter. Men kunne desværre ikke forsætte pga. det dårlige vejr. Lokal guiden sagde at det ville være alt for farligt at forsætte i det vejr. Man skal klatre fra camp 1-2 op på blanke lava stykker og de var slet ikke til at stå fast på i regnvejr. Vi kunne heller ikke se noget pga. tåge.
Lidt skuffede gik vi ned igen, men fik da et par timer i benene.

Den 14/1 kl. meget tidligt om morgen skulle jeg flyve hjem til Cebu igen og Julie og hendes veninde Stinna skulle videre. Vi skulle alle med samme fly over Manila og så skiltes vi dér.
Nu er den 14. jo fødselsdag, så pigerne vækkede mig kl. 04.30 med små dk. flag og morgensang.
Det var dejligt selv om det var MEGET tidligt.
Jeg var hjemme på Grillen ved  11-tiden, hvor Helle og hendes søster var. De bagte kage til mig om eftermiddagen og vi gik ud og spiste bøffer, drak rødvin og fik IS om aftenen. Så det var en hyggelig dag.
MEN 29!!!!!!!!!! Hjælp

Nu har jeg kun 4 dage tilbage i Fili-land, det er en underlig følelse. Jeg savner alle derhjemme RIGTIGT meget, og er så klar til at komme hjem.
Men nu er det hele også slut, og hvad skal der så ske!!!!!!
Jeg vil helt sikkert komme til at savne børnene, det gør jeg allerede. Men osv. Alle de mennesker, der har været en del af mit liv de sidste 6mdr.
Jeg tror først det er når jeg sidder derhjemme, det endelig går op for mig hvad det er jeg har været ud i.
Man udvikler sig rigtig meget når ens trygge og faste rammer ikke er der, og man er langt væk fra alle og alt det man kender.
Jeg er glad for at have min alder og mine erfaringer med mig, så det ikke er den helt store personlige udvikling jeg har været igennem.
Jeg tror måske bare jeg er blevet mere bevidst på mig selv og andre. Det er lidt skræmmende, men måske er jeg blevet voksen (ikke kun på alderen).
Jeg har valgt at flytte til Frederikssund, op til Martin, når jeg kommer hjem. Det er en meget stor ting for mig, selvfølgelig det med at flytte sammen, men at jeg skal ud af Kbh. er meget svært.
Jeg har boet der i 10 år, mit liv og mine venner er der. Min kaffe latte, min sushi, mit fitness center ja det hele. Jeg er nok blevet lidt københavner, på den gode måde igennem årene.
Men jeg er så klar til ham og et liv sammen, så jeg glæder mig. Han har lovet vi ikke behøver at bo der altid, det er bare smart og BILLIGT indtil jeg er færdig om 2 år.
Her er også børn over det hele, og ja de er sgu søde, så tankene kører rundt. Men det er altså for stor en ting at tænke på nu, så den må i vente med at få til en anden dag :-)

Tror bare at i får en glad, lidt brun, udadvendt og selvstændig på den gode måde-pige, hjem her på onsdag d. 21/1 kl. 9.20 hi hi

Nå ja, så var der jo lige Helle og mig. Hmmm ja vi kendte jo slet ikke hinanden særlig godt. Vi vidste bare, at vi var meget forskellige da vi tog hjemmefra. Det er gået over alt forventning. Vi er stadigvæk meget forskellige, men har også været så mange ting igennem, at et godt venskab er blevet bygget op.

Tak til alle jer der har fulgt med i mit lille eventyr, vi ses i Danmark
Knus for sidste gang fra FIli-land, jeres Prinsesse.

PS. Jeg lander i Kastrup d. 21/1 kl. 9.20, så husk flag og banner hi hi
PPS. Min lille stavefejlsretter har lige afleveret bachelor og har ikke sovet i 38 timer, så i for den lige som den er denne her gang. Håber det går:-)

PPPS. Nu har han været forbi c",)