Hej igen

 

Ja så har Helle og jeg 3 mdr. dag, og vi har det stadigvæk godt. Vi er begge 2 enige om at det var de 3 hårdeste, men nu er vi over halvvejs så vi skal nok klare den. Vi jo kommer hjem d.21/1.

November og december er ved at være booket godt op med oplevelser, for nu skal vi til at skynde os hvis vi skal nå at se alt det vi gerne vil. Det er meget tydeligt at mærke herhjemme, at alle har meget travlt med at få puslespillet til at gå op. Hvem skal man rejse med, hvem har flere penge (ikke mig) og hvem mangler at se det samme som mig osv. Vi er også noget der til hvor halvdelen, dem der kun skal være her i 3 mdr. snart skal hjem. Jeg tror vi alle glæder os lidt, så vi ikke er så mange, for det er nu der er ved at gå Robinson i den.

Vi skal selvfølgelig også lige passe vores arbejde, nogle mere end andre. Helle og jeg prøver at bruge weekenderne til at komme afsted i. Jeg har jo 14 dage fri nu her fra den 18/11 når Martin kommer. Jeg skal sove 19 gange, før han kommer og jeg GLÆDER mig super meget til at se hamJ  

 

Vi har haft et stort arrangement på arbejdet her sidste lørdag d. 25/10. Vi var selvfølgelig godt blandet ind i det, og prøvede at hjælpe så meget som muligt op til det og på selve dagen.

Det hele gik ud på at en voksen sponsorerer et barn for en dag. De kalder det ”Min bedste voksen-ven”. Det er selvfølgelig de børn vi arbejder med til daglig i daycare centeret der deltog.

Der var inviteret voksen-venner udefra og alle skulle møde op på arbejdet, (som vi og nogle andre havde brugt hele fredag på at pynte op og gøre klar til den store dag) kl. 8 for at blive registeret og for at ”få” et barn eller 2.

Først var der underholdning i form af børn der dansede, taler, bøn, osv. Og kl. 10 gik vi alle over i et kæmpe storcenter hvor vi havde 5 timer til at forkæle børene.

Vi syntes selvfølgelig det var meget usmageligt og meget upædagogisk at skulle vælge et barn og tage dem med over i et kæmpe storcenter med 1000 af mennesker. Der er en forfærdelig underetage med et børneområde med dårlig mad og ting der larmer man kan prøve.

Men vi måtte jo bare spille med, vælge nogle børn og få det bedste ud af det. Vi havde brugt 4 uger på at forklare dem, at vi ikke ville vælge og at det i vores øjne er meget forkert at gøre forskel på børnene og vi bare ville tage dem der var tilbage. Men 2 dage før kunne vi ikke slippe for det og vi valgte selvfølgelig 3 små, som ikke havde prøvet det før og som heller ikke har så meget sprog, så vi ikke også skulle kæmpe med det også.

Vi fik James på 2 (min lille orme ven) hans bro Justin på 3 og lille baby Brian, det var selvfølgelig helt tilfældigt vi tog dem og pga. vores pædagogiske overvejelser hmm eller var det J!!!!!

Men alle havde en super dag, og ”vores” 3 unger hyggede sig, de havde aldrig været sådan et sted før, så de 2 store blev helt bange lige da vi kom ind i centeret.

Vi så hurtig vores chance til at snige os væk fra de andre og børnehelvedet og gik over i den stille og rolige del af centeret (børnene var jo bange) for at gå på Starbucks hi hi. Det er nok første og sidste gang at 3 meget små fattige børn fra slummen kommer der.

Vi kunne ikke slippe for McDonalds, så vi købte en lille burger til dem hver. Men da vi ikke så godt kan snakke med dem, var det vist et forkert valg. Herude får man pasta på McD og de stakkels små børn havde aldrig fået en burger for, og viste ikke hvad de skulle stille op med den.J

 

Jeg tog fri tirsdag og onsdag for at tage med de 4 drenge vi har hernede (ud af en gruppe på 19) med på en adventure tur til Bohol. Jeg har godt nok været der, men kunne ikke sige nej til 2 dage med sved på panden og en masse sjov i form af klatring, grotte-klatring, vandring, rapelling, kajak osv.

Var lidt bange for om min dårlige fod kunne holde til det, og om de andre skulle vente på mig, nu når jeg var eneste pige. Men lille seje mig klarede det rigtig godt og det var en super fed tur.

Lige noget for mig at komme lidt væk, få lidt udfordringer, og en god drenge stemning.

Hvis de kan hoppe ud fra en klippe 5 meter ned i vandet, så kan jeg også J

 Vi var alle klar på at blive fysisk udfordret, men desværre er vi vikinger nogle seje nogle og vores stakkels naturguide kunne ikke leve op til det niveau vi havde håbet på. Vandringen levede ikke helt op til det vi havde håbet på. Når vi havde gået en time eller halvanden havde vi gået langt i hans øjne.

Det var godt nok også op og ned af meget våde sten, men vi kunne godt have bruge en 3-4 timer.

Men alt det andet var super fedt, og vi hygge os alle super godt sammen.   

 

Her i fredags holdte vi allesammen så en stor halloweenfest herhjemme. Vi havde alle givet lidt penge til Helle og Julie som stod for oppyntningen, vi skulle alle gå kl. 18 og komme tilbage udklædte kl.20.

Det var super at nogle gad gøre så meget ud af det og alle var super godt udklædt. Alle de andre var meget uhyggelige og jeg var bare et tykt lille pumpkin hoved, så jeg faldt meget igennem.

Det er ikke nogle hemmelighed at et vatteret syntetisk børnekostume er meget varmt at have på i byen i 35g. varme. Måtte desværre tage hjem kl. 03 helt gennemblødt efter at havde givet den gas på dansegulvet som pumpkin hi hi. Jeg tror jeg så sjov ud, for herude klæder de voksne sig ikke ud.

 

Når nu vil jeg løbe igen.

Ha det godt alle samme, knus fra jeres eventyrsprinsesse.