Hej hej

 

Nå, så blev det søndag og vejret er fantastisk udenfor, men jeg har kun fri adgang til Helles computer et par timer endnu, så det skal jo selvfølgelig udnyttes.

 

Jeg har været alene hjemme fra mandag og nu her til søndag eftermiddag, og jeg er ked af at sige det, men det har været super dejligt.

I må ikke misforstå- det går stadigvæk over al forventning med os to. Men jeg er jo bare nok lidt ældre og har boet alene i nogle flere år og har opbygget et behov for at være mig selv engang imellem. Jeg kan mærke, at jeg helt klart er på vej i den rigtige retning med hensyn til mig selv og mit mål med at tage herned. Eller ud, kan stadigvæk ikke finde ude af hvad det hedder ??? I må gerne hjælpe hi hi.

Dagene er begyndt at gå hurtigt og jeg er glad for at gå på arbejde. Det er nu vi virkelig kan rykke igennem med mange af vores pædagogiske tanker og ideer vi har. Vi har helt klart opbygget noget tillid hos både børn og personale. Jeg overvejede jo at skifte praktiksted sådan ca. når vi var nået hertil, men det har jeg slet ikke lyst til, for det er jo nu det er sjovt. (og hvem skulle tage sig af lille Baby Brian, og min orme ven James )  Nej jeg er ikke til småbørn, er usikker på om jeg overhovedet skal arbejde med børn osv. Har i hørt den før !!!! hi hi og se mig, ringer hjem til Skov for at høre om han har plads til 2, så jeg kan tage Baby Brian med hjem. Han er jo en sød mand, så selvfølgelig kan jeg da det, han skal nok bygge en kasse til han, som kan stå ude på taget. Hmmmm !!!

Nej de er sgu dejlige og ja selvfølgelig er jeg faldet i, men ved godt man ikke kan redde dem alle og vi er jo ikke Brad og Angelina. Så skal nok nøjes med kun at tage Helle med hjem.

 

I onsdags kom vores udlandsvejleder (Anette) fra seminariet derhjemme, sammen med en anden vejleder fra et andet sted. Det er ikke normalt, at de kommer og besøger en, men der er så mange der gerne vil herud og nye regler osv. så de havde søgt penge til at komme ud og se det, og finde ud af hvordan man kan højne fagligheden i udlandspraktik. Ved ikke hvorfor det skulle gå ud over mig, Helle er jo heller ikke hjemme, men hun er nu super sød og vi har haft nogle gode dage sammen. De skal hjem til Danmark i dag, så de når lige at se Helle 2 timer her til aften.

Det har været spændende at være med til at se en masse nye evt. kommende praktiksteder og de har brugt mig meget til at sparre med om de evt. kunne bruges og så videre. Men sikke en masse fag snak på en dag, har været helt ør i hovedet om aftenen.

I går var vi på bådtur, nogle af de andre herfra tog med, så kunne de også lige snakke lidt med dem, og deres steder.

Jeg fik 2 dyk i går, der var super fede og en masse sol, så det var en god dag.

 

Jeg har lige prøvet at ligge lidt billeder ud, nogle fra dem jeg manglede fra da Stine var her og lidt blandet fra arbejdet. Vores dag er jo delt op i 2. Det daycare center hvor vi arbejder og så det feeding projekt vi er med til hver dag i et slumområde, med de samme børn hver dag. Så det er derfor rammerne er lidt forskellige J.

Vi har også skrevet et rejsebrev hjem til skolen, for det skal vi gøre. Der er vores arbejde beskrevet meget bedre, hvis det har jeres interesse. I skal bare trykke på Ballerup seminarie på min forside og så på udlandspraktik -der skulle det ligge.

 

Hov nu glemte jeg helt orme historien hi hi. Tro måske også Skov har fortalt alle om hans lille slangetæmmer. Nå nej, men det er fordi vi nok ikke har været så gode til at skifte lortebleer ude på arbejdet. Nok fordi det forgår udenfor med en stor spand med vand og en øse og klør 5 eller foden. De har ikke noget papir eller lignende til at tage lorten med, nej det er bare hånden eller man kan bruge foden til at vaske barnet i numsen med. Meget underligt.

Men denne her dag var der 6 der tissede i bukserne på samme tid og en med lort op af nakken, og der var ikke rigtig nogen der gjorde noget ved det, så jeg måtte jo i gang. Så Lille James og mig ud til spanden og så måtte jeg jo prøve. Men da jeg tog bleen af ham hang der en meget mærkelig lang tyk orm ud af endetarmen på ham, hmm hvad gør man så?? Må tage bleen op igen og bruge den til at hive resten af de 20cm. orm ud af ham. Jeg var helt hvid i hovedet, da jeg kom ind igen, sagde Helle, og tror lige der går 2 dage før jeg tager min næste lorteble J

       

 

Hej fra nu, en glad prinsesse  

Hej igen, igen

 

Nå!!! Nu begynder folk også at spørge efter et nyt indlæg, syntes ellers lige at jeg var så god, og tænkte at I måske trængte til en lille pause, efter det meget lange sidste gang.

 

Jeg er så småt ved at være ud af min midtvejs krise. Den er meget almindelig at få når man er væk i 6mdr. Inden vi tog afsted var vi til et møde hos vores udlandsvejleder, som fint tegnede en kurve på tavlen om hvordan de fleste har det, når de var væk fra familien og vennerne i et halvt år. 

Først er det hele meget overvældende og spændende, så kommer man til omkring 2 mdr. hvor der går hverdag i den, og der er meget langt hjem og lang tid tilbage.

Den kurve passer jeg så perfekt ind i. Men er så småt ved at kunne se lyset igen.

Vi er blevet bedere til at komme ud af byen i weekenden, så der sker lidt nyt hele tiden.

 

I sidste weekend tog vi til Moalboal som ligger 3 timer syd fra Cebu. Vi tog en lokal bus fredag efter arbejde, Helle, Julie og mig. Der var proppet i bussen med børn, tandløse, lugtende folk og 3 haner. De galede hele tiden, de skulle desværre først af efter 2 timer J

Det var en ok hyggelig tur, vi lavede ikke så meget. Læste og slappede af. Om lørdag var vi ude og vandre lidt i naturen hvor der var 3 store vandfald man kan gå op til. Vi badede i dem og hyggede os.

Næste weekend tager jeg med Jeppe, Kasper og måske Trine ud til et område jeg har hørt om, ca 1 time fra Cebu, hvor man kan klippeklatre, det bliver super fedt. Ved ikke om de andre har prøvet det før, men de var de eneste jeg kunne lokke med. 

 

Ellers går hverdagen derudaf med arbejde, som går godt her for tiden, træning som også er ved at være kørt godt ind med ca.3 gange om ugen med spinning og pump. Min fod driller desværre stadigvæk så jeg må vente lidt med at løbe. Prøvede ellers lidt i dag, håber jeg kan gå i morgen hi hi.

På arbejdet er de også blevet helt vilde, tro sister Ann har spist for mange kager, for hun snakkede hele tiden om, at alle skal gå på arbejde og cykle på en underlig ny ting de har fået. Jeg kom selvfølgelig med et smil på læben og min danske humor til at forslå at vi da bare kunne lave morgen gymnastik. Der gik ikke 5 min. før alle var involveret og sister Ann syntes det var en fantastisk ide, om jeg ikke lige kunne stå for det????? Og hvad siger man så!!!!! Øv jo, det kan jeg da godt. Ok så bliver der ellers bare råbt EXERCISE i morgen, ud over det hele. Sikke meget forberedelsestid jeg lige fik der. Den garvede gymnast gik lige hjem og brugte 15 min på et program og lidt musik til dagen efter. De var helt vilde og meget fjollede. Der var ca. 15 mennesker, jeg var meget imponeret.

De tonsede derudaf til Nik og Jay og Infernal. Jeg havde ca. forberedt 20 min, men efter 5 kunne jeg hurtigt se at det slet ikke ville gå. De var i så dårlig form, at jeg måtte justere det hele undervejs. Nå, men det var super fedt at de gad og de var helt ville med det. Så da vi var færdige sagde de bare exercise igen i morgen. HJÆLP!!!!! Nu skal vi gøre det hver dag, og tro mig det er meget varmt.

 

Helle tager til Singapore her på mandag med Julie og 2 andre, så nu er det min tur til at være alene hjemme. Glæder mig lidt, det er også godt at være alene på arbejdet, for så er man tvunget til at arbejde sammen med de andre.

Jeg gemmer min ferie til november hvor Martin eller Skov kommer. Er stadigvæk efter snart et år lidt i tvivl om hvad jeg skal kalde ham, det kommer også an på hvem jeg snakker med hi hi, men tror alle snart er med på, at det er min søde kæreste hjemmefra som jeg savner meget.

 

Nå, men nu vil jeg slutte for nu, ved godt jeg er meget bagud med billederne, men jeg har ikke noget net herhjemme og det tager meget lang tid at lægge dem ud. Skal nok prøve snart at følge lidt op på dem J

 

Knus fra jeres prinsesse.      

  

Hov glemte lige at sige, at nu er skiferien i uge 9 bestilt, så nu kan det kun gå for langsomt med at komme hjem. Godt at jeg har pakkede mit skitøj øverst, da jeg pakket hele min lejlighed ned.

    

Hej med jer alle !!!!!

Nå, nu ved jeg ikke rigtig hvor jeg skal starte henne, for der er sket så meget.
Vi var blevet inviteret til at deltage i et oprydnings projekt for dykkere der hedder "Splash for trash"
Vi havde næsten alle 13 meldt os til. Vi ville få 2 dyk hver, hvor vi skulle samle affald op fra havets bund. Det var et super projekt med efterfølgende grillfest. Vi fik desværre bare en sms fredag aften (dagen før) at det kun var for advanced dykkere og det er desværre kun mig der er det. Så dykningen blev aflyst. Men vi går jo heller ikke glip af en god fest, så vi tog alle 13 med ud til grillfesten om aftenen. Tror ikke rigtig at de havde regnet med, at se så mange lyse, glade mennesker til deres fest. Der gik ikke lang tid før vi havde fået en masse lokal rom og fik sat gang i danse gulvet. Super sjov aften, men ikke så sjovt søndag morgen :-)

Så kom dagen endelig hvor jeg sendte Helle på arbejde alene, og jeg kunne køre i lufthavnen og hente Stine og Anders. Hun var ikke svær at spotte igennem ruden med hendes meget lyse hår. Det kilede helt i maven, da jeg så hende. Endelig noget der mindede om det derhjemme og en der kender mig helt igennem. Helle og jeg har det super sjovt og godt sammen, men det er bare ikke det sammen som ens tætte veninde hjemmefra.
Hun havde været 5 dage i Hong Kong og besøge hendes ven Anders, som har boet der i 3 år. Anders havde taget 4 dages ferie og var taget med til Filippinerne. De havde booket sig ind på et MEGET fint resort, ca.30 min fra Cebu city. Den gamle packpacker som altid har sat en dyd i at rejse så lang tid som muligt, og derfor altid har boet så billigt og primitivt som muligt, var i chok.
Det var helt vildt. Poolen var så stor at man kunne sejle i kajakker, og husene var bygget ud over vandet. Man kunne bare tage telefonen og ringe efter mad, når man var sulten osv. Det var ligesom på film. Der gik ca. 5-7 min. og så fik jeg også smag for luksus, hoppede i vandet og nød det fuldt ud.
Fredag var de begge 2 med Helle og jeg på arbejde. De gav begge udtryk for at det havde været spændende. Tror de fleste, inklusiv os selv, bliver lidt skræmte første gang man kommer med ud i de små slum gader og ser hvordan filippinerne rigtigt lever. Stine sagde også, at hun meget bedre kunne sætte sig ind i min hverdag, og syntes det må være super hårdt en gang imellem.
Vores liv er ikke så spændende og eksotisk som det lyder, når man siger at man er 6 mdr. på Filippinerne. Vi bor jo i en kedelig, klam storby med trafik-os og fattigdom over det hele.
Stine blev desværre syg et par dage, så vi kom ikke så meget ud som vi troede (vi har en bytur til gode), men vi hyggede alle 3 på resortet
Søndag sendte vi Anders tilbage, og så havde vi til fredag bare os 2 alene. Det havde vi begge 2 også brug for, så det var super dejligt. Vi fik hende lidt på benene igen, og tirsdag morgen tog vi en lokal bus til Maya, og derfra en lille båd over til øen Malapascua. Vi fandt en lille primitiv hytte til ingen penge, så nu var jeg på hjemmebane igen.
Der var ingen ting at lave, så vi var nødt til at slappe af og bare snakke og hygge. Det var helt perfekt.
Torsdag tog vi på en heldagstur med en båd. Vi troede det var en snorkling tur, hvor vi skulle grille frokost på båden og sejle ud på en øde bounty strand. Men da vi kom var det en dykkertur, hvor man selvfølgelig også kunne snorkle. Stine kiggede bare på mig og sagde ”Jeg ville aldrig kunne holde dig ud på sådan en båd, hvis du ikke skal dykke.” Jeg skulle ikke tænke i 2 sek. før jeg havde bestilt 2 dyk. Det er dejligt, når nogle kender en så godt (Stine dykker ikke).
Det var en super tur, solen var med os og vi gik op og ned af den mest fantastiske strand. Hvidt sand og lyseblåt vand. Vi samlede kæmpe muslingeskaller, som jeg har taget med tilbage til Cebu og kan bruge som skåle. Vi fandt kokosnødder, fik dem op så vi kunne spise dem osv. Det var bare en super dag. Vi var tilbage ved en 16.45 tiden og så begyndte vores meget mærkelige og meget lange tur tilbage til Cebu.
Ved ikke rigtig hvor jeg skal starte, men vi havde aftalt med en lokal fyr, at han kunne sejle os tilbage til Maya kl. 17.30, så vi kunne nå bussen kl.19. Båden var på størrelse med et badekar og motoren ville ikke starte, så det blev næsten helt mørkt før vi kom ad sted. Ud på det åbne hav i mørke, god vind, høje bølger, 2 små filli-mænd, en motor der gik ud undervejs, lyn i baggrunden og lille Stine og jeg som var gennemblødte af bølgerne, der sprøjtede ind over os.
Vi blev enige om, at vores mødre ikke ville være så stolte. Vi kom frem til Maya i tid til at nå bussen kl. 19. Der kom bare ikke nogen bus!!!!!! Den sidste bus var kørt kl.18. Den næste ville måske køre kl. 01 eller måske kl. 02. Jeg bliver sindssyg af filippiner-tider.
Nå, men der var jo ikke så meget andet at gøre end at vente. Vi snakkede med en lokal fyr, som sagde at det ikke var sikkert for sådan 2 lyse piger, at sidde på havnen om natten og vente. Vi skulle gå op til det store træ, hvor vi ville kunne finde rådhuset. Der skulle man vente, hvis man var strandet i Maya. Han ville også lige ringe til politiet for at fortælle vi var i byen (meget mærkeligt hi hi). Vi gik pænt derudaf og kunne hurtigt mærke, at de ikke var vant til lyse piger på den tid om aften. Vi fandt det lille mærkelige hus ved træet og opdagede, at det var en lille lokal politistation. Der er ca. 5-6 gamle mænd, som snakker meget dårligt engelsk. Der går lidt tid, før vi slapper af og finder ud af, at de er super søde og virkelig sætter en ære i at passe på os. De fandt 2 plastikbænke, hvis vi ville sove. Efter nogle timer gik strømmen og de gik straks på jagt efter et lille stearinlys til os. Efter 6 timer kommer der en bus og vi sover hele vejen hjem. Vi var i Cebu igen ved en 06 tiden.
Fredag skulle Stine desværre tilbage til Dk. Så vi var praktiske. Jeg fik klippet hende, hun fik kigget på min dårlige fod (super når ens fys. kommer ud til én) og så kørte vi i lufthavnen med hende.
Det var lidt hårdt at sige farvel. Brugte lige taxaturen på vej tilbage på, at tænke det hele igennem og så var det ellers bare tilbage til virkeligheden og det jeg nu har fået bygget op herude. Snakkede 3 timer med Skov på Skype da jeg kom hjem, det hjælper altid.

Undskyld det bliver så langt denne her gang, men lørdag var vi ude i et af de hårdeste fængsler på Filippinerne, hvor man er begyndt at bruge dans som terapi. Det var super mærkeligt, men meget underholdende, at se 1050 mordere og voldtægtsforbrydere i orange fangedragter danse macarena i fængselsgården. Vi kunne komme ned til dem bagefter og få taget billeder. Min første tanke var, at det var lige som aber i bur, at stå der og blive fotograferet sammen med dem. Men de var helt vilde og ville rigtig gerne have taget billeder. Men så skulle man jo også stå tæt på dem, hmm !!!!!

Nu skal i nok slippe for denne her gang :-)

Kys og knus til alle, fra jeres eventyrs prinsesse.

Hej igen

Jo, jeg har andet at lave end at sidde indenfor i aircon og skrive til jer. Men det er så småt ved at gå op for mig, hvor mange forskellige mennesker der læser det. Det er da super sødt af jer, at i gider at følge med i mit lille eventyr.

Så skete det, HJÆLP!!!!! Vi er blevet invaderet af danskere. Her i vores lille hyggelige såkaldte hjem. Der er kommet et hold lærestuderende fra Århus på 6 -4 piger og 2 drenge. De skal være her i 3 måneder.
Først var det lidt overvældende, at komme hjem fra arbejde og der så sidder så mange ude i vores fællesområde. Men nu er det meget hyggeligt med lidt nyt input. Det bedste er, at der er kommet lidt flere drenge, både for Jesper (og mig) og for stemningen.
Man får altså bare det bedste socialmiljø, når man blander kønnene. Drengene er også friske på havregryn, skummetmælk og træning, så det er jo lige noget der passer lille frk. Tinggaard.
Det er ikke fordi der er gået sundhedsflip i den, men det er bare dejligt at man kan leve lidt som man plejer at gøre derhjemme. Det bliver da også hyggeligt, at have nogle at tage til træning med. Hvis de altså kan følge med mig. Det går pænt fremad med overarmene og så får jeg 2 måneders gratis træning hvis jeg melder 2 nye ind. Hi Hi smart ikke?

På arbejdet går det fremad og jeg bliver mere og mere glad for det og ungerne. Vi er så småt begyndt at se fremskridt, både hos de voksne og børnene. Børnene er ved at forstå, hvad for nogle regler og grænser vi prøver at sætte for dem og mange af dem er også ved at havde luret, at man kan blive trøstet og putte hos os. Det er tit, hvis de er ved at slå eller tage noget legetøj fra en anden, at de lige kigger over på os for at se om vi ser det. Eller hvis vi siger nej, at de forstår at vi mener det. Det er rigtigt dejligt og gør at man får lyst til at tage afsted om morgenen.
Vi har også observeret, at nogle af de voksne leger mere med børnene og prøver at efterligne nogle af de ting vi gør med dem. Den anden dag kom sandalen lige af igen og op i hånden, som blev hævet højt op over hovedet, så man lige kan sende den ned mod et lille barn. Jeg kiggede hurtigt over på min filippinske kollega og kiggede meget. Så smilte og grinede hun lidt, som om hun ikke mente det, og satte sandalen tilbage på foden. De ved godt, at vi er forarget over at de slår og truer dem, og hun virkede også som om hun blev flov.
Jeg kæmper også med at få smigret nogle af de store drenge på 4-5 år, lidt ud af ”buret” de sidder i. Så de kan få brændt lidt krudt af. Vi løber, hopper, hinker, fjoller osv. Op og ned af gangen. Tro ikke rigtigt vi må, men ungerne elsker det og griner over hele hovedet, imens jeg kampsveder og er helt gennemblødt. Der er ikke noget luft eller aircon derinde. Men det er det hele værd.

Det var helligdag i tirsdags, så mandag aften var vi inviteret til en lille fest hos nogle danske tandplejere, der bor 5 min fra os og som skal være her i 1 mdr. Tror vi alle trængte til at der skulle ske lidt. Så drengene lagde ud med at gå i bad og tage pænt tøj på. Så var stilen lagt og vi var nødt til at gå ind og tage en dut i håret og lidt mascara på. Det var nu meget dejligt at ligne lidt sig selv igen.
Så gik der ellers øl og fest i den, det var super hyggeligt.

På mandag er der Borrevejle derhjemme. Kan godt mærke at det er underligt, at vi ikke skal med.
Kan ikke lige helt forstå, at de kan få det til at fungere uden mig. Det er nok sundt at opdage og så er der jo plads, til at andre kan få lov. Selv om det piner mig hi hi.
Håber bare at der er nogle der optager showtime, så jeg kan se det jeg selv har lavet til dem.
Vi har lige fået en mail om at Anette, vores udlandspraktik-koordinator fra skolen, har fået bevilget penge til at komme og besøge os og se de forskellige steder, man kan komme i praktik i herude.
Syntes det kunne være super hyggeligt at vise hende lidt rundt, lige indtil i går da vi lå med tømmermænd og hyggede og vi fik en mail, om at hun gerne vil have vi forbereder nogle forskellige opgaver til hun kommer. Åhhhh nej, nu skal vi også til at lave noget! Øv bøv, nu var det lige så hyggeligt.

Savner min gymnastik derhjemme og alle de kager på pi mix :o)

Hav det dejligt alle sammen, prinsessen

Så er vi tilbage efter ferien.

Vi besluttede for noget tid siden, at det ville være rart med noget at se frem til, nu når vi alle knokler sådan på arbejdet. Så vi tog alle 7 fri fra torsdag til søndag og tog til Bohol her i sidste weekend.
Vi stod tidligt op torsdag morgen og tog færgen fra Cebu til Bohol. Derfra tog vi en tricycle (som er en gammel knallert med en lille sidevogn, som man kan sidde 2 i, plus en bag på ham der kører) til Panglao hvor Alona Beach ligger. Det er en ok hvid sandstrand, med få hytter og lidt hoteller.
Vi er 7 meget forskellige mennesker, med 7 forskellige behov. Tror godt vi vidste det hjemmefra, så vi havde snakket om, at det var ok hvis ikke alle ville det samme.
Vi var 5 der fandt 2 små primitive hytter ned til vandet. Der var det, der skal være: 2 senge, lidt vand og et wc. De var også billige, så det var lige noget der passede til den gamle backpacker:-)
De 2 sidste fandt et hotel med aircon og varmt vand.
Resten af torsdagen og til og med lørdag eftermiddag, hyggede vi bare med afslapning, læsning, badning, meget sol, grillmad om aften og drinks. Det var super dejligt.
Lørdag tog vi til Bohol igen, og brugte resten af dagen på at få vores store sightseeingtur planlagt.
Vi stod op kl. 03.30, for at nå at se Chocolate Hills ved solopgang og det var det hele værd. Det er et naturfænomen ud over det normale. Det er en masse bakketoppe, som havet har lavet. Derfra kørte vi ud til et vandfald og badede i det. Tom Cruise kom aldrig rigtigt, jeg ventede ellers på ham. Men det var super sjovt alligevel og meget koldt. Så skulle vi på søndagsmarked og derfra ud i en naturpark, for at se en af verdens mindste aber. Så var det vist også bare med, at komme ned til havnen og hjem igen. Det er dejligt at have fornemmelsen af, at Cebu er vores hjem og at vi savnede vores lille værelse.

Det var en super dejlig tur, men tror også vi fandt ud af at vi nok ikke skal 7 afsted igen.
Det går rigtigt godt med Helle og jeg. Vi er gode til at få snakket sammen, og give hinanden plads til at være forskellige, eller hvis man har behov for at være alene.
Hun er sgu ved at være helt sej, tager tingene mere afslappet, spiser fra gadekøkkener osv…

Ja, som de fleste nok at se eller læst sig til, er jeg en af de heldigste prinsesser. Går kun og tæller dage, til at Stine kommer på besøg her d. 18/9. Glæder mig helt vildt til at se hende igen og til at vise hende mit ”nye” hjem.
Julie fra Singapore og hele hendes søde familie kommer til oktober. Det er et par år siden jeg har set lille Carla, så det bliver dejligt.
Og ja, ved godt at jeg er super heldig, men selveste hr. Skovgaard kommer i november. Det bliver så dejligt at se ham igen. Hvor heldig kan man være, at ens kæreste kommer på besøg i 14 dage midt i hans bachelor.
Så bliver det december, hvor vi skal julehygge. Vi bliver vist mange danskere til juleaften, så det skal nok gå (siger jeg nu hi hi). Januar har vi vist nok fri i, til at rejse rundt og så hjem til Dk, så jeg kan komme sydpå og stå på ski. JA JA, det skal sgu nok gå, det her jeg har rodet mig ud i :-)

Knus til jer alle derhjemme, prinsessen

Hej hej

Nå, nu skal jeg være der. Nu er der jo gået lidt tid og det er ikke lige hver dag der sker så meget spændende. Arbejdet går lidt bedre og jeg kæmper derudad med de små børn, som jeg ikke kan snakke med. Det er stadigvæk meget frustrende , især pga. den kulturforskel der er på hvordan vi behandler børn derhjemme og hernede. Vi er gået ind i kampen for at forhindre dem i at slå som straf. Hvis man er 3 år og lige er kommet til at lave lidt ulykker, så kunne man jo måske "skælde ud" på andre måder end at slå!!!!
Det kan så også være svært at lære børnene, at de ikke må slå hinanden, når de er vant til, at det er det de voksne gør. Vi har lang vej endnu, men vi kæmper.
Nu har vi fået dem delt ind i små grupper efter alder og kunnen. De er 5-6 stk. i hver gruppe. Vi tager så en gruppe hver dag og går fra med, for at lave forskellige ting med. De skal lære at samarbejde, bruge deres fantasi, sidde stille og vente på at det bliver deres tur osv...
Jeg er jo som altid klar med små lege, bolde, hoppe osv. Men Helle har vuggestue-erfaring, og er helt klart en stor hjælp, når nu jeg ikke lige er på hjemmebane med denne aldersgruppe.
Bare det at få 5 til at sidde sammen om et bord og tegne er en udfordring, eller at lave en lille rundkreds og trille bold!!!!! hjælp!!!!

Nå men når vi har fri er det hyggeligt. Jeg har nok været til min mest underlige spinningtime. Efter mere end 10 år på cyklen har jeg aldrig set så dum ud hi hi. Ved ikke rigtig lige hvad de havde tænkt sig, men underligt var det. Jeg er gul og blå over det hele, af at cykle uden modstand og lave alle mulige øvelser for arme og overkrop imens vi cyklede. Så er mine ben altså for lange.
Men instruktøren havde pæne arme , så det skal da prøves igen hi hi..

Jeg kæmper godt nok med min fod, og jeg er ved at blive sindsyg over ikke at kunne gøre noget ved den. Der må da være en fys i det her land.
Jeg har problemer bare med at gå rundt til og fra arbejde, så det er altså ikke sjovt mere.
Derfor var jeg jo selvfølgelig frisk på at tage ud til at lokalt sportsområde, den anden aften, for at svømme baner. Hold da op for et cirkus, med 4 lyse piger i bikini.
Det var jo nærmest et OL-bassin hvor den hed, briller, hat og heldragt og så gik det ellers bare hurtigt derudad.
Vi var lige ved ikke at komme ind, men så kunne vi købe os en fin badehætte og så gik den lige.
Det var et super fedt sted, og det er ikke sidste gang jeg har været der..

I denne weekend har vi besøg af 3 piger fra E-klassen, der er i praktik i Manila. Det er super hyggeligt med nogle kendte ansigter. Så efter vores første rigtige bytur i går, er jeg nok lidt brugt i dag. Jeg havde lovet mig selv aldrig mere tequila, men havd gør man når der står 4 shot foran én, der kommer fra et andet bord fyldt med lokale små mænd !!! Hmmm drikker...

Nå det blev en lang en:-)
Knus fra Prinsessen -nu med tømmermænd.

hey, Så sover da andre igen!!!!

Når men nu har alle bestået deres dykkerprøve, så nu er vi klar til ar rejse lidt i rundt. Det var ikke alle der syntes lige godt om det, men alle bestod. Jesper og jeg som har taget vores bevis for nogle år siden, var så heldige at komme med ud den sidste dag. Vi fik vores egen marster så vi også kunne få 3 dyk, til at friske det hele lidt op. Det var super fedt at komme under vandet igen.

Vi er alle begyndt på arbejde, og en almindelig hverdag er så småt begyndt. Helle og jeg er startet i en slags børnehave i slum området. Jeg er meget presset, da jeg aldrig har arbejdet med så små børn før, og syntes også det er lidt kedeligt. Det er svært at se deres alder, da de fleste er meget små og ikke får så meget mad. Men tror, de er fra 1 år til ca 4 eller 5. Håber bare på at jeg kan gøre en forskel i børnes liv i de mdr. jeg er her. De har ingen ting, og er van til at passe sig selv. Der er ikke nogle der tager dem op, når de græder, og det er den stærkeste der bestemmer.
Vi møder kl 8.30 og har fri kl 16. Der er vi også helt færdigt af træthed. Ved ikke rigtig hvorfor, vi følger ikke rigtigt vi laver noget, måske er det netop derfor, eller måske pga. varmen.
Hver morgen kl 10 er vi også med ude på et feeding program, i et andet slum område. Der laver vi mad til ca 50 børn. Det er super spændene, det er de samme børn, der får mad hver dag, så dem komme vi også til at lære at kende, og kan lave forskellige lege med.

Bare rolig til alle jeg der hjemme, og Helle:-) Jeg har fundet et trænings center, så nu kan jeg overleve. Helle er også glad for det, så er jeg til at holde ud at være sammen med.
De har spinning så det er super fedt. Min fod er også lidt øm, glæder mig til Stine kommer :-) ( ikke kun pga foden hi hi ) Jeg kom vist også til at løbe lidt i går, det var lidt dumt men det var super fedt. Undskyl stine :-)
Jeg er den eneste der går der, så det er også en god måde at komme lidt væk og være alene på. Det har jeg i hver fald brug for. Der er også varmt vand i hanen, så det er der man vasker hår. Vi har kun koldt vand her hjemme.

Ellers går det godt frem ad, savner bare lidt min søde kæreste :-)
Hov i kan sende sms til mig på 09179196376 det koster ikke så meget. Eller i kan ringe på skype, mit skype navn er marlene748. og til dem der er helt vilde er min adresse.

Grillen og Ghillen
Pension house
19m Borces Street
Mabolo, Cebu City 6000

Hej fra nu Prinsessen :-)